fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hør om beskæring af syrenhegn

16. maj, kl.13:00 - 17:00

I vores lokalområde, er der flere syrenruter markeret i folderen”10 turforslag i Syrenland”.

En af ruterne går forbi Grubbe Mølle, hvor lokalrådet de seneste 4 år – siden 2017 – har beskåret det hvide syrenhegn langs den tidligere Assens-Faaborg landevej. Hegnet er opdelt i sektioner, og det er hensigten, at hvert afsnit af hegnet skal plejes på en bestemt måde. Vi fortsætter hver vinter plejen af hegnet og ser frem til at følge udviklingen af hegnets udseende. Det er naturligvis håbet, at vi kan få skabt klarhed over hvilken plejemetode der giver den smukkeste hegn, med flest blomster, og at vi kan udbrede ”best practice” til øvrige hegn her på egnen.

Hegnet er opdelt i følgende 3 sektioner:

  1. Almindelig moderne sidebeskæring, som praktiseres som standard hegnsklipning i det moderne landbrug, samt ved klipning af hegn langs veje.
  2. Udtynding af større grene i vintertiden.
    Brændsen var en vigtig ressource. Derfor var det en fast vintertjans for unge karle, der var ude at tjene på gårdene, hver vinter at udtynde hegn. Det skete i januar og februar måned, hvor der kunne køres på de frosne marker. Hegnet blev gået igennem, og alle grene og stammer tykkere end en arm, blev skåret ned og slæbt ind på marken. Så kunne de køres hjem og saves til brænde.
  3. Nedskæring af sektioner hvert 7 år.
    Da syrenhegnene blev plantet for over 200 – 150 år siden, var der mangel på brændsel. Alt blev udnyttet og det gjaldt også syrenerne. Det var jo godt brændsel, især godt til komfurerne som risbrænde. Hver gård delte sine hegn op i syv lige store dele og hvert syvende år blev hver del skåret ned. Det skete i januar eller februar måned og risene blev kortet ned til risbrænde med en økse eller måske med en kvashugger.

Hegnene er naturligvis synlige året rundt, men i anledning af Sydfynske Syrendage fortæller vi om projektet lørdag den 16. maj fra kl.13-17.

Adresse: Vejen mellem Grubbemøllegyden og Assensvej, 5600 Faaborg
Kontakt: Susanne Jervelund, tlf: 21 73 67 18 – mail jervelund@gmail.com


Syrenerne er et af det sydfynske landskabs mest synlige karaktertræk, og deres historie begynder i 1800-tallet, hvor de blev indført og plantet som læhegn for deres gode voksekraft og senere hen for deres skønhed og duft. Snart fandt de vej til kunstnernes hjerter, og blandt andet H.C. Andersen og Anna Syberg har ladet syrenerne indgå i deres værker.

De fleste syrenhegn er over 150 år gamle og har været en del af driften af områdets landbrug og husholdninger. Før den mere motoriserede hegnskipning blev moderne, blev hegnene beskåret manuelt. Vedet blev brugt til brænde, især var det som velegnet som risbrænde til komfurer. Men da brændekomfurer og ovne blev erstattet af oliefyr skiftede driften af den mange syrenhegn. Fra at have været udtyndet og nedskåret med jævne mellemrum, bliver de fleste hegn klippet med store maskiner. Det betyder, at siderne består af flosne grene, mens der måske er lidt blomster på toppen.

Detaljer

Dato:
16. maj
Tidspunkt:
13:00 - 17:00

Sted

Beskæring af syrenhegn
Mellem Grubbemøllegyden og Assensvej
Faaborg, Danmark
Translate »