Syren er rigtig velegnet til en aromatisk is. Prøv den og lav en flot og lækker isdessert med syrensirup.

Det skal du bruge
4 portioner

Syrensirup
2 dl vand
3-4 klaser
Syrenblomster
Ca. 1 spsk frisk­presset citronsaft
50 g sukker

Is
4 æggeblommer
100 g sukker
2 dl mælk
2 dl piskefløde

Sådan laver du den
Syrensirup
Kog vandet op, og tilsæt syrenklaserne sammen med citronsaft, sukker, og lad det koge ind, indtil massen har en glat sirupsagtig konsistens.

Is
Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse. Varm massen op under omrøring. Den skal være lidt varmere end lunken. Bland mælk og fløde, og tilsæt blandingen i gryden under konstant omrøring. Lad ismassen afkøle, og køl den derefter ned i køleskabet. Rør den afkølede masse sammen med syrenafkoget. Vil du have en mere afrundet smag, kan du tilføje lidt violekstrakt i syrenafkoget, inden du blander det i ismassen. Kør blandingen på en ismaskine.

Når isen er klar, fryses den indtil servering. Hvis du ikke har nogen ismaskine, kan du købe en pakke vaniljeflødeis, lade isen tø lidt, og køre den på en blender med syrenafkoget. Når massen er glat, hældes den i en form og fryses indtil servering, dog i mindst 2 timer.

Kilde: Mad & Bolig

Translate »