Aftentur i Syrenlandet
14. maj, kl.19:00 - 20:30
75 Kr

Tag med på guidet gåtur og kom helt tæt på de blomstrende syrenhegn.
Henrik Jessen Toft, agronom, syren-ekspert og medforfatter til ”Syrenbogen – en hyldest til de Sydfynske syrener” og formand for Syrenlandet Sydfyn, tager dig med på en guidet tur langs de blomstrende syrenhegn i naturen nord for Svanninge Bakker.
På turen fortæller Henrik om syrenernes kulturhistorie på Sydfyn, samt om syrener i al almindelighed og om blomstrende syrenhegn i særdeleshed. Du hører også nærmere om det fantastiske landskab, og om hvordan livet blev levet i et overdrevsområde i 1800-tallet.
Gå-turen er på ca. 3 km og er ikke anstrengende. Den varer 1,5 time langs de blomstrende syrenhegn og med udsigt over Arreskov Sø.

